LOADING

Type to search

Rummelighed og respekt for forskellighed

Morten juli 5, 2019

Snus – et livsstilsprodukt/h3>

Snus er blevet mere og mere udbredt i Danmark de senere år, især blandt de unge. Snus er pulveriseret tobak tilsat smagsstoffer, som pakkes i små poser, der kan lægges under overlæben eller i kinden, så nikotinen fra tobakken bliver optaget gennem slimhinden i munden. Det giver en slags rus, hvor man får en snurrende fornemmelse i kroppen.

Snus lovgivning

Det er efter lov nr. 608 af 7. juni 2016, lov om tobaksvarer mv., forbudt at markedsføre og sælge tobak i Danmark, hvis det skal indtages oralt og ikke er beregnet til at inhalere eller tygge. Dette forbud gælder derfor snus. Dog er det lovligt at importere snus til eget forbrug. Den tilladte mængde til privatforbrug er ca. 750 gram ren snustobak eller 2250 gram inklusive emballage.

Man hører, at snus er ulovligt, men det er hverken direkte usandt eller hele sandheden. Det er ikke ulovligt at tage snus, og det er ikke ulovligt at køre bil med snus i munden eller gå rundt med det i lommen.

snus lovgivning

Snus kontra tyggetobak

Mange undrer sig – ja men de sælger da snus henne i 7-Eleven? Ja … og nej. Det produkt der bliver solgt i butikker i Danmark, ligner ganske vist snus og bruges som snus, men er ikke klassificeret som snus, men som tyggetobak. Som det fremgår i loven, er tyggetobak undtaget fra forbuddet. Snus defineres som pulveriseret tobak, mens tyggetobak er grovere, langskåret tobak.

Snusens historie

Snusen historie stammer faktisk så langt tilbage som til 1492, hvor Colombus har beskrevet i sin dagbog, at indianerne havde “nogle tørre blade, som de betragter som yderst værdifulde”. Mange tror fejlagtigt at brugen af snus udelukkende er en svensk skik, men der snuses også i for eksempel Grønland, Norge og Danmark, USA og flere andre lande.